Forside

 Foreningen

Vedtægter

Shire hesten

 Rasens Farver

 Pleje

 Brugshest

Hingste liste

Arrangementer

Merchandise

Show

Til salg

Medlemmer

Kontakt os

Links

Shirehesten






Type: Svær hest.
Oprindelse: Midt-England.
Udbredelse: Storbritanien.
Blod: Koldblod.
Egenskaber: Svær trækhest.
Temperament: Rolig, godmodig, energisk og samarbejdsvillig.
Farve: Sort, brun eller skimlet og ofte med store aftegn i hoved, på ben og krop.
Stg: 175cm. - 195cm.

Racebeskrivelse Oprindelse:

Shireracen nedstammer fra middelalderens engelske krigshest, kaldet The Great Horse - den store hest. Den var også kendt som English Black - et navn som Oliver Cromwell gav den i den korte periode, da England var en republik under Cromwell. Største indflydelse i udviklingen af den massive, moderne shirehest har Flanderens tunge heste haft. I det 16. og 17. århundrede drænede hollandske entreprenører de engelske vådområder og bragte deres stærke arbejdsheste med sig, som blev krydset med den lokale engelske bestand. Friseren har også haft betydning og gav den sorte, engelske hest en bedre gang. Under Charles II's regeringstid red det kongelige kavaleri stadig på den sorte hest. Avlsgrundlag: Stamhingsten til shireracen var pachington Blind Horse, der stod i Ashby-de-la-Zouche mellem 1755 og 1770. Han er nævnt i den første stambog fra 1878. Det var dog først i 1884 at navnet shire blev taget i brug, da avlsorganisationen The English Cart Horse Society blev erstattet af The Shire Horse Society. Karakteriske træk: Shire er kendt for sin store styrke og er nok den tungeste af trækhesteracerne. Når den er fuldvoksen, vejer den mellem 1016 - 1219 kg. På trods af sin store størrelse og styrke er en shire sædvanligvis blid og godmodig.

Temperament

Shirens temperament er et helt kapitel for sig selv. Det er som om de ikke har det sidste gear "almindelige" rideheste har. Os, som ikke springer på ryggen af hvad som helst længere, sætter stor pris på dette. Samtidig er de energiske, elegante og har god fremaddrift, ligesom Frederiksborgeren. Men alt er jo relativt. En god opdragelse er jo halvdelen af hestens adfærd. En temperamentsfuld hest, kan sagtens opføre sig ordentligt, fordi den har været i hænder fra starten og en rolig, godmodig hest kan være en pain, netop fordi den "er så rolig" og dermed ikke har lært det mest elementære. En 2 års Shire, som ikke har løftet ben før, kan være håbløs at lære det, fordi den nu er så stor og stærk og rådet må her være: Gå langt uden om sådan en. Gå efter heste, som kommer hen og vil snakke, hvadenten det er i boks eller på fold. Dem, der ikke vil snakke og går væk fra dig, når du nærmer dig, har ikke tillid til mennesker og der kan ligge meget arbejde i at lære den det.