Pleje
Transport
Det kan godt lade
sig gøre at transporterer Shiren i en alm. 2
tons trailer. Vi vil dog anbefale at man ikke
sætte 2 fuldvoksne Shire på 185 cm ind i den,
men en voksen og en unghest kan sagtens være i
den. Ellers skal man have noget større. En god
ide er, at lære den at gå i trailer, mens den er
føl......
Det ser nu værre ud end
det er- på billed ser vi Ayeo & Søren Hansen´s
tog heste som kommer fra Bornholm.
Fodring
Fodring er det, der
skiller sig mest ud fra at have alm. rideheste (
Frederiksborgere ). Shiren tåler og udnytter
ikke fuldfoderblandinger og store mængder havre
( stivelse ) særlig godt, hvis det gives rent.
Det skal gives sammen med gammeldags groft foder
som roer ( -trevler ), hvedeklid og lucerne.
Samtidig skal de have bevægelse hver dag. Hvis
man sørger for dette, vil jeg næsten garantere,
at man ikke får problemer med muk. Den muk
Shiren får, er næsten altid det kaldes fodermuk
eller deciderede mider, som trives i fugtige,
varme bokse ( dårlig udmugning ). Det er faktisk
aldrig på grund af mudder og vand. Mange af
foreningens avler har gjort disse erfaringer
selv og vil gerne hjælpe andre til at springe de
dårlige erfaringer over. Hvis først hesten har
fået muk eller den står med bagbenene over kors
og klør det ene ben med det andet, eller bare
står og stamper, så er det Sebacil, som skal til.
Det fås på recept på apoteket og skal blandes op
i vand, som man så vasker benene/sårene med.
Skal ikke skylles ud. Prøv evt. med madolie, får
du køber Sebacil. Det er nemlig ski.... dyrt.
Shiren kan få
fodermuk, hvis:
- Græsset eller
wraphøet er for stærkt
- Kraftfoderet er
for stærkt ( for meget sukker/stivelse/protein )
- Hesten ikke
bevæger sig nok ( for længe på boks )
- For pludseligt
foderskift
Kløe/
Pelspleje
Shirens hovskæg er desværre
også et kapitel for sig selv.
Vi
skriver desværre, fordi mange ikke er klar over,
hvad det kræver at holde det.
Der er
set tilfælde, hvor ejeren ikke gjorde noget ved
hovskægget længere, fordi hesten sparkede efter
hende, når hun ville tage på benene. Hesten var
åleblank og top gejlet på kroppen, men
hovskægget var kulsort, filtret og fyldt med
muksår. Det så vanvittigt ud. At hesten sparkede,
var fordi det gjorde ondt, når den skulle løfte
eller have vasket ben. Alle de små sår svier jo,
når den bøjer benet. Hovskægget hører
selvfølgelig med til resten af kroppen, når man
strigler, så der ikke kommer sår uden man
opdager det. Det bedste er selvfølgelig, at
undgå at sårene kommer og her er det som
tidligere nævnt oftest fodringen, det gælder.
Hesten kan godt stå og klø sig på benene uden at
have skab eller muk. Ligesom tørhed i manen, kan
de også få tørhed i benene, specielt hvis man
vasker benene ofte. Ligesom vi kan få tør hud,
kan de også få det. Her er det ofte nok at hælde
en liter madolie eller 2 i hovskægget, evt. med
lidt svovl pulver i, som får sår og skrammer til
at hele nemmere.
Sommereksem/kløe
Om en hest har
sommer eksem eller alm. kløe er ofte svært at
se. Alle heste vil klø sig om sommeren, hvis de
går meget ude. Mange heste har ikke mulighed for
at klø sig på folden ( ingen træer ), men de
klør hinanden, også på benene. Hvis jeg tager
dem ind på stald, f.eks før en ridetur, kan de
godt stå med rumpen op ad væggen og klø halen
eller klø sig i manen, men de holder op igen og
de har da også alle helt intakte maner og haler.
Gik de på fold med træer, ville de måske klø sig
hver dag og i de værste tilfælde ville manerne
ryge. Det behøver ikke være sommereksem af den
grund. Det er først, når deres adfærd påvirkes
af det, at man ser forskellen. Hvis hesten
ruller sig konstant, sidder på rumpen og klør
halen og bider sig på maven eller klør sig op ad
de andre heste, er det rigtig slemt. At se en
Shire hingst på 1 ton sidde på rumpen og klø
sig, er ikke sjov. Der var faktisk en hingst i
Sverige, som blev aflivet pga. det. "Snyd,
humbug, hvorfor købte
den
hest, sælgeren må have vidst det", har køberen
måske tænkt. Måske har han ret, men det er mere
nærliggende, at hesten ikke har vist symptomer
på det, da den stod i England. Nogle af vores
medlemer har lige været på rundrejse i England
og set mere end 200 Shire heste. Omtrent
halvdelen havde afkløede maner og der var ting,
de kunne klø sig på i folden. De heste som ikke
havde kløet manerne af, gik på store, åbne og
lidt forblæste folde. De havde dog træer i
foldene, de kunne klø sig på. Dem, der gik på
folde med megen læ ( træer ), havde store
problemer. Hvis en hest kommer fra en stor, åben
fold til en ny ejer bosiddende tæt på skov og
mose, hvor myggene rigtig boltrer sig, kan den
godt pludselig vise sig at have sommereksem, men
det er ikke opdaget før.
Hvad skal man så gå
efter, når man vil købe en Shire hest uden disse
anlæg? Tja, som udgangspunkt, skal dem, der bor
tæt på skov gå efter heste, som ikke har kløet
manen voldsomt. Har de tendens til at klø sig,
vil de ret sikkert fortsætte med det. Til
gengæld kan købere, som bor i et mere åbent og
luftigt område godt købe en hest, som har kløet
sig i manen, måske vil den ligefrem stoppe med
det, ved at blive flyttet til et andet sted. Det
er altså ikke umiddelbart så lige til. Man taler
også om, at en hoppe eller hingst kan give
anlæggene videre til afkommet og avlsmæssigt er
en hingst med klar tendens til sommereksem ikke
interessant, uanset hvor god den ellers er. Det
skyldes selvfølgelig det store antal føl den kan
nå at lave på bare et år, hvorimod en hoppe
trods alt kun får et føl om året.
