Kåring af hingste

Hingste, som ønskes brugt til avl, kan tidligst møde som 2 års for særlige engelske hingstedommere. Går de igennem, skal de møde igen som 6 års, for at få avlsgodkendelse for livet. Se under "Beskrivelse/avlsmål" vedrørende registrering og afstamningsmæssige krav.

Hingsten bliver på dagen undersøgt af en dyrlæge sammen med hingstedommeren. Hingsten undersøges bl.a for:

Problemer med kæber  og tænder

Øjenlidelser, glasøje

Tegn på, at hingsten har været opereret for strubepibning ( ikke tilladt )

For særlig smalle, flade og små hove - ringfod, overben, OCD og andre vækstbetingede lidelser

Brokoperationer

Testiklers udseende, størrelse, om stenene er nede ( det skal de være )

Bevægelse - herunder: skridt, trav, drejning, bakning ( for at afsløre bovlamhed ) og longering

Tegn på uregelmæssig gang, hanetrit, knæskalslåsning, wobblers disease ( slingerhed )

Bøjeprøve ( hesten må ikke være halt efter at have løftet benet kraftigt sammen 1 minut

Almindelig sundhedstilstand

Under hele checket fremvises hingsten i grime.

 

Består hesten denne undersøgelse, er der blot tilbage, at hesten skal have mindst 30 points ud af 50 mulige ved udstillingen, for at få sin avlsgodkendelse. I England får hesten avlgodkendelse, hvis den består sundhedschecket. Der er ikke krav om de 30 points. Det er fordi, at man i UK godkender rigtig mange hingste og man regner med, at hvis hingsten er under middel, så får den heller ingen hopper og den er dermed uden for indflydelse. I Danmark, hvor der ikke er så mange hingse og bedækninger, er der større mulighed for at avle noget skidt, simpelthen fordi den hingst som står i nærheden af en hoppe ikke er ret god, men der er ikke andre i nærheden. Derfor har vi krav om de 30 points. Dernæst mønstres hingsten til showet som andre deltagende heste.